Hjælper BSE (brystselvundersøgelse)?

I Danmark har man i en del år sagt, at BSE ikke mindsker dødeligheden. Gør det virkelig en forskel for kvinders sundhed at lave BSE?

Det er et rigtig godt spørgsmål—og et, der ofte bliver misforstået. Brystselvundersøgelse (BSE) er ikke ment som en erstatning for screening. Det er en måde at lære, hvad der er normalt for din krop, så du lettere lægger mærke til, hvis noget ændrer sig. Studier fra 1990’erne bliver ofte citeret for, at BSE ikke mindsker dødeligheden, men de studier afspejler ikke, hvordan BSE undervises i dag, og de repræsenterer heller ikke nutidens behandlingsresultater eller den måde, folk engagerer sig i sundhedsoplysning på nu.

WHO anbefaler nu BSE som en del af bryst-sundhedsoplysning, især hvor adgangen til screening er begrænset. Kort sagt: at kende sin egen krop er vigtigt. Og BSE, når det undervises i den rette kontekst, hjælper folk til at føle sig mere trygge og informerede om deres helbred.

Hvad er KYLs virke?

Jeg grundlagde og leder Know Your Lemons Foundation, en global nonprofit-organisation, der fokuserer på tidlig opdagelse gennem bedre oplysning. Vi bruger designets kraft til at nedbryde barrierer som frygt, tabu og forvirring omkring brystkræft. Vores arbejde har nået over 2 milliarder mennesker, støttet af et globalt netværk af mere end 1.200 uddannede frivillige undervisere—kendt som Lemonistas—i 75 lande. Vores kampagne er oversat til over 40 sprog, og vores gratis app, der findes på 7 sprog, har netop vundet en Webby Award for Verdens Bedste Sundhedsapp. Vi ændrer måden, verden lærer om brystkræft—visuelt, tilgængeligt og med empati.

Hvad er BSE og hvad er brystbevidsthed?

BSE står for brystselvundersøgelse. Det handler ikke om at prøve at finde kræft—det handler om at lære, hvad der er normalt for din krop, så du kan lægge mærke til og handle, hvis noget ændrer sig. Brystbevidsthed er den løbende forståelse af din krops normale udseende—hvordan den ser ud, hvordan den føles, og hvordan den ændrer sig over tid. Hos KYL guider vi folk gennem dette med tilgængelige værktøjer, så de føler sig informerede, ikke overvældede. Nogle gange bliver BSE defineret som en jagt på brystkræft, og derfor er der modstand mod det. Et mammografi kan finde en kræftknude, før den kan mærkes, så det bør gøres sammen med en screeningsrutine, og ikke som erstatning. På grund af bekymring for, at BSE bliver brugt som erstatning for screening, anbefaler sundhedsorganisationer ikke længere “brystundersøgelse”, men anbefaler i stedet at “praktisere brystbevidsthed”. Problemet er, at vi alle forstår, at brystundersøgelse betyder at mærke og se på vores bryster, men “brystbevidsthed” lyder bare som, at vi skal huske, vi har det kropsområde. Det har skabt forvirring, hvor folk har fået at vide “lad være med at lave selvundersøgelse” men “praktiser brystbevidsthed”. Det tolkes som “lad være med at røre, men vid de er der”. Og det skaber meget forvirring.

Hvor ofte bør man undersøge sig selv? Og fra hvilken alder?

Vi anbefaler én gang om måneden. Hvis du har menstruationscyklus, er et par dage efter menstruationens start ideelt. Hvis ikke, så brug f.eks. den første i måneden som påmindelse. Hvis du begynder i slutningen af teenageårene eller begyndelsen af tyverne, får du gradvist mere fortrolighed med din krop. Vaner, vi forsøger at indføre med mere end en måneds mellemrum, er svære at opretholde. Hvis vi mærker efter hele tiden, kan det også være svært at opdage ændringer, for hver dag vil føles næsten som den forrige, hvis der sker en langsom forandring. Vores Know Your Lemons-app sender påmindelser, der passer til din krop, så det er nemt at huske. Den har også lydguider, der forklarer, hvad man skal mærke efter, og hvordan de forskellige områder af brystet typisk føles. Hvis nogen opdager en forandring, guider appen dem i, hvordan de skal undersøge det og tale med deres læge om videre udredning.

Efter din mening, hvad er de største barrierer for, at kvinder reagerer tidligt på ændringer?

Frygt, tabu og forvirring. Mange venter med at sige noget, fordi de er bange for, at det kan være alvorligt, eller fordi de ikke ved, hvilke symptomer de skal holde øje med. Andre bryder sig ikke om at tale om deres bryster pga. kulturelle eller personlige tabuer. Og de fleste tror stadig, at en knude er det eneste symptom på brystkræft—hvilket ikke er sandt. Vores oplysning fokuserer på at nedbryde de barrierer.

Hvordan undgår vi, at kvinder bliver bange eller ængstelige? Er det et problem?

Ja, og det tager vi alvorligt. Når brysthelse bliver præsenteret klinisk eller med frygt, har folk tendens til at undgå emnet. Derfor fokuserer vi på oplysning, der føles tilgængelig, ja, endda venlig. Når du udskifter usikkerhed med forståelse, føler folk sig mindre ængstelige og mere styrkede. Men det er også en form for velmenende sexisme. Vi siger ikke til mænd, at de ikke skal lave testikelundersøgelse, fordi det måske gør dem ængstelige, men vi gør det med kvinder og brystundersøgelse. Problemet er ikke, at man skal undgå selvundersøgelse for at undgå angst—problemet er, at vi ikke underviser nok i, hvordan bryster ændrer sig med alderen eller med cyklussen. Så når vi mærker en midlertidig knude, som skyldes hormoner, forstår vi ikke konteksten, og det fører til bekymring eller undgåelse. Når der mangler oplysning, fyldes rummet af frygt. Det handler ikke om at undgå undersøgelsen, men om at blive oplyst. Og når oplysningen mangler, som det har været tilfældet i årtier, ender vi med budskabet: “Bedre at lade være end at gå i panik.” Det er ikke en god strategi for noget helbredsproblem.

Hvilke er de største gevinster ved BSE og øget brystbevidsthed?

Den største gevinst er, når nogen siger: “Dit billede hjalp mig til at opdage, at noget ikke var, som det skulle være.” Vi har hørt fra folk over hele verden, som opdagede deres brystkræft tidligt, fordi de kendte tegnene—og det ændrer alt. BSE giver selvtillid. Og selvtillid fører til tidlig handling, som giver bedre resultater.

Hvordan kan vi samarbejde om at øge fokus på BSE?

Start med oplysning. Del de 12 tegn på brystkræft. Opfordre til samtaler i skoler, på arbejdspladser og i lokalsamfund. Vi arbejder også med virksomheder og sundhedssystemer for at bringe disse værktøjer direkte til ansatte og patienter. Opmærksomhed bør være en del af hverdagen.

Hvem har størst indflydelse på kvinder—deres læge, venner eller partner?

Alle spiller en rolle. Venner er ofte de første til at sige, “Du burde få det tjekket, jeg går med dig hvis du vil.” Lægen giver vejledning og udredning. Og partnere—når de er informerede—kan være stærke støtter. Derfor er vores tilgang inkluderende: Alle har en rolle i tidlig opdagelse.

Kan vi i Vesten lære af kvinder andre steder i verden?

Helt sikkert. I mange lande, hvor screening ikke er tilgængeligt, stoler kvinder på deres instinkter og kropsbevidsthed. Vi har lært meget fra vores arbejde i fx Nigeria, Indonesien og Brasilien—om modstandskraft, kreativitet og hvor stærk god oplysning kan være. Det minder os om, at når folk får de rigtige værktøjer, kan de tage ansvar for deres sundhed.

Ser du en udvikling mod øget fokus på BSE—også i sundhedsvæsenet?

Ja. Efter COVID hvor mange missede deres screening, er der kommet øget fokus på patientstyret opmærksomhed og oplysning. Klinikere er i stigende grad åbne for at bruge værktøjer som vores til at støtte de initiativer, især når de er evidensbaserede og lette at forstå. Men politikker skal ændres, før det slår igennem, og det holder sundhedsprofessionelle tilbage. Vi ser flere steder, hvor “selvundersøgelse” bruges igen, som fx hos WHO, men også NHS bruger udtrykket. Jeg tror, det vil ændre sig, så det igen bliver normen at tale om det på den måde, fremfor det vage udtryk “brystbevidsthed”.

Hvad kan vi som græsrodsbevægelse gøre for at øge opmærksomheden—også blandt læger?

Bliv ved med at dele klare, engagerende ressourcer. Læger har ofte travlt, men de vil gerne hjælpe. Når vi giver dem visuelle materialer eller brochurer, de kan bruge med patienter, gør det deres arbejde lettere. Og jo flere patienter, der ved noget og stiller spørgsmål, jo oftere vil de samtaler finde sted på klinikken. Bare det at have plakaten med de 12 tegn på brystkræft på døren til undersøgelsesrummet starter mange samtaler eller gør opmærksom på et problem, patienten ellers ikke ville have nævnt.

Hvor synes du, det er vigtigst at gøre en indsats eller kalde på forandring omkring BSE og brystbevidsthed her i den vestlige verden?

Vi skal gøre brysthelse til et normalt emne—ikke et tabu eller kun en årlig påmindelse i oktober. Det starter med at normalisere oplysning, starte tidligere og give folk værktøjer, der faktisk virker, som Know Your Lemons appen. Det handler også om at sikre, at sundhedsprofessionelle er klar til at lytte, når patienter siger noget—ofte er det nemlig et selvopdaget symptom, der starter udredningen.

Hvor har I haft størst succes i KYL, og hvad er de næste mål?

Vores største succes har været at vise, at ét billede—hvis det er designet rigtigt—kan redde liv. Vores billede med de 12 tegn på brystkræft har været årsag til tusindvis af tidlige opdagelser. Vi har nået over 2 milliarder mennesker, uddannet mere end 1.200 undervisere og skabt en app, der har vundet globale priser. Fremadrettet udvider vi vores undervisning på arbejdspladser, tilføjer nye funktioner til appen (som AI-baserede screeningværktøjer) og fortsætter med at gøre bryst-sundhedsoplysning tilgængelig for alle, overalt.

Du kan støtte KYL's vigtige arbejde for verdensomspændende BSE her

Skriv meget gerne til os, hvis du vil hjælpe med at udbrede KYL i Danmark.